Spring til indhold

Orø Skole og Børnehus

Orø Skole og Børnehus er en enhedsinstitution. Det vil sige at skole, SFO og børnehus har samme ledelse.

Om os

Vi er en lille afdeling med en meget aktiv forældregruppe, hvilket bl.a. udmønter sig i vores traditionsrige Pinseloppemarked, som altid finder sted pinselørdag. Loppemarkedets overskud er med til at give børnene fra Orø Skole og Børnehus muligheder for ture ud af øen og f.eks. nyt legepladsudstyr.

Forældrerådet for Orø Skole og Børnehus

Forældrerådet arbejder med en række spændende emner, som kommer alle børn og forældre i Orø Skole og Børnehus til gode.

Forældrerådet består af Thea, Linea, Mikkel, Michelle og Kirstine.

Forældrerådet udsender jævnligt nyhedsbreve. De kan findes og læses på Aula.

Orø Skole og Børnehus' historie

Skolens historie rækker langt tilbage i historien. Den første lærer, man hører om, er Hans Nielsen i 1642. Hans Nielsen stævnedes for retten pga. drikfældighed og uskikkelighed over for sin kone. 

I 1826 blev skolen bygget om og fik bl.a. trægulve, pulte og bænke.

I 1910 byggede man en forskole ved Brøndevej med gymnastiksal i den ene ende. Det er den bygning, hvor børnehuset er i dag.

I 1999 blev den nyeste bygning indviet. Den rummer nu skolens klasser samt bibliotek.

Den 1. august 2016 blev en ny skolestruktur indført i Holbæk kommune, og Orø Skole blev sammen med afdelingerne Bjergmarkskolen og Absalonskolen del af Holbæk By Skole.

1. august 2021 blev skolestrukturen ændret igen og skolen er nu en del af Absalon og Orø Skole.



Feedback

Sidst opdateret

22.08.2023

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen