"Skolen skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen."
Læring og dannelse foregår alle steder, også gennem kunst og kultur. Via Kulturrygsækken arbejder Holbæk Kommune for, at alle elever igennem deres skolegang kommer igennem en række forløb, hvor deres ”rygsæk” bliver fyldt op med kulturelle oplevelser i samarbejde med det lokale kultur-, forenings- og erhvervsliv.
I øjeblikket indeholder kulturrygsækken undervisningsforløb i samarbejde med Kystliv og teatret Fairplay.
Læs mere om kulturrygsækken
Skolen i virkeligheden
Derudover er Holbæk Kommune med i fællesskabet Skolen i Virkeligheden. Det er en webportal, hvor frivillige foreninger og virksomheder kan tilbyde skoleelever nye læringsrum og anderledes måder at lære på og dermed bidrage til elevers læring, trivsel og motivation.
Læs mere om Skolen i Virkeligheden